Stort antal af konkurskarantæner skaber bekymring om, hvorvidt domstolene er tilstrækkeligt kritiske i deres tilgang til sagerne

Antallet af konkurskarantænesager er steget eksplosivt i årene siden ordningens indførelse. I de seneste år er mere end 6.000 erhvervsfolk blevet pålagt konkurskarantæne, som forhindrer dem i at stå i spidsen for en virksomhed. Tallet peger i retning af, at domstolene er for ukritiske, når kuratorerne indstiller til konkurskarantæne samt når sagerne realitetsbehandles ved retten.

25. oktober 2021

Konkurslovens § 157

Det følger af konkurslovens § 157, at en person, der er gået konkurs med en virksomhed eller er involveret i en selskabslikvidation, kan få forbud mod at stifte eller drive visse former for erhvervsvirksomhed i op til tre år.

Det afgørende element i reglerne om konkurskarantæne er, om personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes til at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse kan være køb på kredit samtidig med manglende økonomistyring og bogføring, fortsættelse af en virksomheds drift ud over håbløshedstidspunktet (tidspunktet hvor direktøren burde se, at en fortsat drift af virksomheden vil være håbløs), salg af aktiver til underpris, tilsidesættelse af pligter som bogføring, regnskabsaflæggelse, indberetning af A-skat, moms, m.v. Der er tale om en skønsmæssig vurdering, der foretages af skifteretten, efter begæring fra en kurator eller rekonstruktør, som skal give en begrundet indstilling herom. Skifteretten afgør på baggrund af indstillingen, om en sag om konkurskarantæne skal realitetsbehandles.

Reglerne om konkurskarantæne blev vedtaget af Folketinget i april 2013  og trådte i kraft 1. januar 2014 med lov nr. 429 af 1. maj 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven. Reglerne er baseret på Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne.

Ukritisk tilgang til konkurskarantænesager

Mens reglerne om konkurskarantæne spiller en vigtig rolle, når det kommer til at hindre konkursmisbrug og konkurskriminalitet, er der flere ting herunder det store antal konkurskarantæner, som der årligt pålægges, der peger i retning af, at reglerne anvendes på en bredere personkreds end det der oprindeligt var formålet.

Det følger af forarbejderne til regelsættet vedrørende konkurskarantæne, at Konkursrådet oprindeligt forventede, at der årligt ville blive behandlet omkring 150-250 sager om konkurskarantæne ved domstolene. Tal fra Erhvervsstyrelsen viser dog, at antallet af konkurskarantænesager er langt større. I 2020 alene blev tæt på 2.000 personer pålagt konkurskarantæne.

En af årsagerne til det eksplosive antal af konkurskarantænesager er efter vores opfattelse, at der fra kuratorerne for ofte anlægges sager om konkurskarantæne i tilfælde, hvor betingelserne for at pålægge karantæne ikke er opfyldt og at domstolene ikke altid er tilstrækkelig kritiske, når de skal vurdere kuratorernes indstillinger, hvilket udgør et retssikkerhedsmæssigt problem, idet skifterettens beslutning om at indlede en konkurskarantænesag ikke kan kæres af den, der begæres pålagt konkurskarantæne.

En yderligere årsag til det store antal konkurskarantæne sager er i vores optik, at tærsklen for at statuere, hvorvidt en person har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, til tider sættes for lavt, således at ledelsesmedlemmer, som ikke nødvendigvis er konkursryttere eller har haft til hensigt at udnytte og misbruge konkursinstituttet, bliver pålagt konkurskarantæne.

Kurator opgiver konkurskarantænesag efter protest fra SKS Advokatfirma

SKS Advokatfirma har for nylig repræsenteret en person i en sag, hvor skifteretten havde imødekommet kurators indstilling om, at der skulle føres en konkurskarantænesag mod personen, til trods for, at vedkommende ikke havde været registreret som selskabets direktør og ikke havde varetaget ledelsesmæssige opgaver, men alene havde haft ansvaret for driften af selskabet. Personen tilhørte således ikke personkredsen omfattet af konkurslovens § 157.

Til støtte for sin påstand om, at personen skulle idømmes konkurskarantæne, gjorde kurator bl.a. gældende, at personen havde forsømt sine forpligtelser over for Skattestyrelsen, idet der i konkursboet var anmeldt skatte- og afgiftsmæssige krav, som efter kurators opfattelse var så store, at de var udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse. Hertil gjorde kurator gældende, at direktøren havde tilsidesat regnskabs- og bogføringslovens krav om forsvarlig bogføring, bl.a. fordi selskabet ikke havde udleveret fuldstændigt regnskabs- og bogføringsmateriale til konkursboet.

SKS Advokatfirma nedlagede påstand om afvisning af sagen, idet personen ikke var omfattet af personkredsen i konkurslovens § 157 samt fordi, kurator ikke havde dokumenteret, at personen udgjorde selskabets reelle ledelse. SKS Advokatfirma gjorde subsidiært gældende, at personen skulle frifindes, idet der løbende var indberettet og betalt skatter og afgifter til Skattestyrelsen, at Skattestyrelsens krav var langt mindre end hvad kurator gjorde gældende, og fordi kurator aldrig havde anmodet om at få udleveret selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale til konkursboet, hvorfor kurator ikke havde belæg for at udtale sig om, hvorvidt materialet var fyldestgørende.

Herefter valgte kurator at opgive konkurskarantænesagen.

SKS Advokatfirmas vurdering

Nærværende sag er et eksempel på vigtigheden af, at kurator får kvalificeret modspil i sager om konkurskarantæne. Hvis kurator havde fået medhold i sin påstand, var direktøren blevet pålagt konkurskarantæne i tre år. Sagen viser også, at skifterettens tilgang til kurators indstillinger i medfør af konkurslovens § 160, stk. 1, ikke altid er tilstrækkelig kritisk.

Kontakt os gerne for et gratis møde

Bistand fra en advokat med specialviden om insolvensret kan få afgørende betydning i sager om konkurskarantæne. SKS Advokatfirma har stor erfaring med at føre sager om konkurskarantæne. Kontakt os, for en uforpligtende drøftelse af din sag.