Kunstig intelligens skal hjælpe skattemyndighederne med at udvælge, hvilke skatteydere, der skal udtages til kontrol.

21. december 2021

Skattekontrollovens § 67 a

Det følger af § 67 a, som er en ny bestemmelse, der er blevet indsat i den eksisterende skattekontrollov, at skattemyndighederne nu kan indhente, behandle og samkøre en lang række oplysninger om skatteydere med information, som skattemyndighedernes allerede er i besiddelse af. Det drejer sig om oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt fra offentlige kilder. Sidstnævnte kan ifølge forarbejderne til bestemmelsen eksempelvis være oplysninger fra online handelsplatforme såsom Amazon, Den Blå Avis, Google Maps og sociale medier.

Skatteminister Morten Bødskov har under behandlingen af lovforslaget udtalt, at man med den nye bestemmelse ønsker at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag til de skattemedarbejdere, der beslutter, hvem der skal kontrolleres. Følgende står bl.a. i bemærkningerne til lovforslaget:

”Det vurderes, at en klar og entydig lovhjemmel, der giver skatteforvaltningen adgang til en mere systematisk behandling, anvendelse og genanvendelse af større mængder data med henblik på at kunne udvikle machine learning-modeller og analytiske modeller m.v., som vil kunne sikre en højere og mere stabil træfprocent, vil understøtte regeringens ønske om at styrke skatteforvaltningens muligheder for at udføre en bedre og mere intelligent kontrol m.v.”

Dataene kan anvendes til administration af skatte- og afgiftsområdet, administration af toldområdet, opkrævning og inddrivelse samt administration af ejendomsvurderinger.

Retssikkerheden står for skud

Det er vores opfattelse, at lovændringen er bekymrende ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, bl.a. fordi den indeholder en meget bred hjemmel til at indhente og behandle data om skatteydere. Bestemmelsen tillader et nyt niveau af overvågning, som er meget indgribende i individets ret til privatliv, som bl.a. er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det fremgår af forarbejderne til den nye bestemmelse, at Datatilsynet under høringen af lovforslaget udtrykte, at der er usikkerhed om, hvorvidt lovændringen er i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse, som bl.a. er reguleret igennem en EU forordning, hvoraf følger, at et medlemsland kan viderebehandle personoplysninger, hvis behandlingen er hjemlet i national ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund, og hvis det sker af hensyn til medlemsstatens generelle samfundsinteresser.

Skatteministeriet har under behandlingen af lovforslaget udtalt, at ministeriet vurderer, at lovændringen er omfattet af disse samfundsinteresser, og at grundlæggende rettigheder og retssikkerheden vil blive iagttaget.

En bekymring vedrørende lovændringen er også, at den ikke indeholder en specifik tidsbegrænsning for, hvor længe dataene må opbevares. I stedet fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen, at de ikke må opbevares i et længere tidsrum end hvad, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de pågældende oplysninger behandles. Det er skattemyndighederne selv, der skal foretage denne vurdering igennem et såkaldt skøn.

Til trods for, at ingen i Folketinget stemte imod lovændringen har flere politikere og organisationer udtrykt bekymring i forhold til de retssikkerhedsmæssige følgevirkninger af lovændringen.

I en artikel i Finans påpeger professor Brit Ross Winthereik, der er leder af Center for digital velfærd på IT-Universitetet, at loven bryder med det normale princip om, at borgere skal give samtykke til brug af deres data. Hun mener, at det er opsigtsvækkende, at dataene skal bruges til systemudvikling:

”Man vil lave selvlærende algoritmer, men faren er jo, at ingen bliver i stand til at forklare borgerne, hvad der sker, og det kan gå ud over tilliden mellem borgere og stat,” siger hun og fortsætter:

”Det bliver særligt problematisk, når det handler om en institution som skattevæsenet, der finansierer hele vores velfærdssamfund.”

Rune Lund fra Enhedslisten har udtalt til Finans, at Enhedslisten stemte for forslaget, fordi det indeholder mange gode elementer, og at partiet ikke ville stemme imod, når der på forhånd var konstateret et flertal.

”Men jeg havde gerne set, at vi havde haft bedre tid til at tage en mere principiel diskussion om de rammer, det skal foregå under,” sagde Rune Lund, der vil forsøge at få opbakning til en debat i det nye år.

Du kan læse mere om lovændringen i Finans’ artikel her.