Leasingaftalen bestemmer dine rettigheder og pligter
Ved køb af en bil er du som køber beskyttet af reglerne i købeloven og har i den forbindelse bl.a. to års reklamationsret, dette gælder desværre ikke ved leasing. Ved leasing er det leasingaftalen som bestemmer dine rettigheder og pligter.
Det betyder ikke, at du som leasingtagerne skal acceptere hvad som helst. Såfremt bilen efterfølgende viser sig at lide af væsentlige mangler, er leasingtageren som udgangspunktpunkt berettiget til at hæve aftalen og få udbetalingen retur, idet leasingselskabet i det tilfælde anses for at have misligholdt leasingaftalen.
Leasingselskabets misligholdelse af leasingaftalen
Forbrugerklagenævnet har senest afgjort en sag om forbrugerens rettigheder, når de leaser bil. I den forbindelse fik forbrugeren medhold i, at han kunne hæve aftalen og få udbetalingen tilbage, idet bilen havde væsentlige mangler, da leasingaftalen blev indgået.
Forbrugeren havde leaset en brugt bil og betalt udbetalingen i forbindelse med overtagelse af bilen, samt efterfølgende betalt de månedlige ydelser.
Lidt over en måned efter, at forbrugeren havde hentet bilen, fik han den undersøgt på et FDM-testcenter, fordi det røg voldsomt ud af udstødningen ved påfyldning af olie, og der lugtede kraftigt af brændstof i kabinen, når man brugte bilens airconditionanlæg.
Forbrugerklagenævnet fandt, at bilen var mangelfuld på tidspunktet, hvor leasingaftalen blev indgået, og at virksomheden havde misligholdt leasingaftalen. Forbrugeren havde derfor krav på at hæve aftalen og få tilbagebetalt udbetalingen samt at få erstattet udgifterne til testen af bilen.
Vi har stor erfaring med at rådgive både leasingselskaber og privatpersoner i forbindelse med ovennævnte forhold.
Læs leasingkontrakten
Det er vigtigt, at du læser leasingkontrakten. Vi ser desværre ofte i retten, at leasingtagerne ikke har gjort sig den ulejlighed at læse leasingkontrakten, herunder de almindelige betingelser der gælder for leasingaftalen. Vær særligt opmærksom på, hvad der står i leasingaftalen om dine rettigheder og pligter som f.eks. restværdien, hvor langt du må køre og om bilen skal til service på bestemte tidspunkter.
Det synspunkt at du som leasingtager ikke har læst leasingkontrakten inden overtagelse – eller det med småt – møder ingen forståelse ved domstolene.
SKS Advokatfirma har et indgående kendskab til leasing og rådgiver om alle former for leasingaftaler vedrørende motorkøretøjer.
Autoriseret gennemgang af bilen
Det er vores anbefaling, at såfremt du ønsker at lease en bil, så er det en god ide at tjekke bilens alder og stand. Hvis bilen viser sig at have fejl og mangler, vil dine rettigheder blandt andet afhænge af, hvad man kan forvente af bilens mærke, udstyrsmodel, årgang og prisniveau.
Kontakt os gerne for et gratis møde
Vi tilbyder altid en uforpligtende drøftelse af din sag, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker en vurdering af din sag.
Hussain Ali Alhaidary
advokat, LL.M.
hay@sksadvokat.dk
+45 31 36 62 65