Klient frifundet for omstødelseskrav på 250.000 kr. fra tidligere arbejdsgivers konkursbo

Tidligere ansat frifundet for konkursbos krav om omstødelse af overførsler på 250.000 kr., som klienten havde modtaget fra sin tidligere arbejdsgiver under sin ansættelse. Pengene var overført løbende som refusion af udlæg for udgifter til bl.a. restaurationsbesøg på restauranter i udlandet, hotelovernatninger og indkøb af mærketøj. Konkursboet gjorde under sagen gældende, at udgifterne ‘utvivlsomt’ havde karakter af privatforbrug og dermed udgjorde omstødelige gavedispositioner. SKS Advokatfirma bestred, på vegne af vores klient, at der var tale om privatforbrug og gjorde gældende, at konkursboet ikke havde løftet bevisbyrden herfor, hvilket retten gav os medhold i.

25. april 2022

SKS Advokatfirma har for nyligt bistået en klient, der var blevet sagsøgt af konkursboet efter dennes tidligere arbejdsgiver.

Konkursboet havde i sagen nedlagt en betalingspåstand på 250.000 kr. Til støtte for kravet, gjorde konkursboet gældende, at en række overførsler til vores klient fra arbejdsgiveren, havde karakter af gavedispositioner og dermed var omstødelige jf. konkurslovens § 64, stk. 2. Vores klient bestred dette, med henvisning til, at overførslerne var udtryk for refusion af udlæg vedrørende udgifter afholdt af klienten på vegne af arbejdsgiveren under klientens ansættelse.

Konkurslovens § 64

Konkurslovens § 64 bestemmer, at gaver, der er givet af en skyldner kan omstødes under visse omstændigheder. Når en gave bliver omstødt, betyder det, at den, der har modtaget gaven, skal tilbagelevere den eller betale et beløb svarende til gavens værdi til konkursboet.

Det følger af konkurslovens § 64, stk. 1, at gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt.

Det følger af konkurslovens § 64, stk. 2, at gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.  For gaver til skyldnerens nærtstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen.

Der findes dertil en række yderligere regler i konkurslovens § 64 vedrørende omstødelse af gaver til nærtstående, som ikke er underlagt en omstødelsesfrist.

Sagen

Klienten, som havde arbejdet som assistent for ledelsen i det nu konkursramte selskab, havde i sin ansættelsestid på knap et år, fået refusion for en lang række udlæg. I tillæg til klientens løn, var ca. 250.000 kr. blevet overført til klientens private konto fra arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet. Overførslerne var sket løbende, når klienten havde afleveret udlægsregnskab med bilag i form af kvitteringer for de udgifter, som klienten havde afholdt. Det fremgik af de underliggende kvitteringer, at de afholdte udgifter bl.a. vedrørte restaurationsbesøg på dyre restauranter i flere europæiske lande, hotelovernatninger og andre udgifter under rejser til udlandet. Der var også købt dyrt mærketøj. Det var ubestridt mellem parterne, at selskabet var insolvent igennem hele ansættelsesperioden.

Konkursboet gjorde under sagen principalt gældende, at overførslerne ikke var forretningsmæssigt begrundede, at udlæggene havde karakter af betaling af privatforbrug og at overførslerne derfor udgjorde gavedispositioner til fordel for den tidligere ansatte, som kunne omstødes jf. konkurslovens § 64, stk. 2.

Konkursboet anførte til støtte herfor bl.a.:

”Ved gennemgang af Selskabets bogføring for de pågældende overførsler kan det dog konstateres, at [..] beløbene er til betaling af udgifter af privat karakter såsom restaurantbesøg, hotelophold, rejser, indkøb i supermarkeder, benzin, parkeringsbøder mv.”

” [..] det er usandsynligt, at sagsøgte, som ansat i Selskabet, har været nødsaget til at lægge ud for Selskabet i det omfang, det er sket.”

Konkursboet gjorde subsidiært gældende, at overførslerne havde karakter af unddragelse af selskabets midler, og at vores klient, som modtager af overførslerne, havde medvirket til unddragelsen og derved handlet ansvarspådragende, hvorved hun var erstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for konkrakt. Til støtte herfor anførte konkursboet i sit påstandsdokument:

”Et selskab kan i et vist omfang afholde udgifter til repræsentation og firmaarrangementer. Udgifterne til ledelsens mange og løbende restaurantbesøg mv. har imidlertid ikke været afholdt i Selskabets (og dets kreditorers) interesse, men alene i ledelsens interesse. Henset til at Selskabet også var insolvent igennem perioden, hvor overførslerne til sagsøgte er foretaget, giver udgifterne et indtryk af misbrug.”

På vegne af vores klient nedlagde SKS Advokatfirma påstand om frifindelse.

Til støtte for frifindelsespåstanden, gjorde vi gældende, at vores klient, som en del af sin jobbeskrivelse som assistent for ledelsen med fokus på salg- og markedsføring, havde stået for planlægning af – og deltagelse i – flere arrangementer, forretningsrejser og restaurantbesøg med kunder, og at de refunderede udlæg ikke kunne omstødes i medfør af konkurslovens § 64, stk. 2, idet der ikke var tale om gavedispositioner omfattet af konkurslovens gavebegreb.

Vi gjorde endvidere gældende, at udgifterne vedrørte virksomhedsrelaterede arrangementer, som ledelsen selv havde deltaget i, og at udgifterne var afholdt efter instruks fra ledelsen. For så vidt angik mærketøjet, gjorde vi gældende, at det var indkøbt til brug for en messe, som selskabet havde deltaget i.

Vi gjorde dertil gældende, at det var konkursboet som sagsøger, der havde bevisbyrden for, at udgifterne var udtryk for privatforbrug.

Vi bestred endvidere, at vores klient havde unddraget konkursboet midler ved at afholde løbende udlæg for ledelsen og dermed havde pådraget sig et erstatningsansvar. Vi gjorde i den forbindelse gældende, at vores klient som almindelig lønmodtager ikke havde indsigt i selskabets økonomiske situation, og ikke havde viden om, at udgifterne ikke var virksomhedsrelaterede, såfremt retten måtte finde, at de ikke var det.

Sagens udfald

Retten frifandt vores klient.

Retten fandt, at der ikke var ført bevis for, at udlæggene afholdt af vores klient i ansættelsesperioden, vedrørte udgifter, som kunne karakteriseres som hendes eget privatforbrug, og at overførslerne til hendes konto dermed ikke var omstødelige efter konkurslovens § 64, stk. 2. Retten fandt ej heller, at vores klient var erstatningsansvarlig over for konkursboet for unddragelse af konkursboet midler.

Retten anførte bl.a. følgende i dommens begrundelse:

”Det må på baggrund af bevisførelsen lægges til grund, at Sagsøgte ikke har været involveret i selskabets ledelse eller selskabets økonomiske situation. Hun var i en del af perioden ansat som almindelig lønmodtager og fungerede som assistent.”

”Når en sag anlægges af et konkursbo, er det som udgangspunkt konkursboets bevisbyrde. Når sagen anlægges mod en underordnet lønmodtager for udgifter, som selskabets ledelse har påført selskabet, skal der imidlertid foreligge et sikkert grundlag for, at den underordnede lønmodtager har haft viden om, at udgiften ikke var en virksomhedsrelateret udgift, hvis den underordnede medarbejder nu skal være erstatningsansvarlig herfor. Der foreligger på ingen måde en sådan sikkerhed i denne sag.”

Kontakt

Der opstår ofte tvister i forbindelse med rekonstruktion og konkurs. SKS Advokatfirma fører et stort antal konkursrelaterede retssager, herunder sager om omstødelse, erstatningssager om ledelsesansvar, konkurskarantænesager, og sager om økonomisk kriminalitet.

Kontakt os for en vurdering af din sag.