Direktør frifundet i konkurskarantænesag

19. december 2021

Kurator gjorde til støtte for den nedlagte konkurskarantænepåstand gældende, at vores klient havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, i medfør af konkurslovens § 157, stk. 1, fordi selskabet ikke havde fremsendt fuldstændigt bogføringsmateriale til kurator, ikke havde overholdt reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven om tilrettelæggelse af bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale og udarbejdelse af årsregnskab, ikke havde indberettet og betalt A-skat og AM-bidrag og ikke korrekt havde angivet eller betalt moms.

Kurator gjorde endvidere gældende, at konkursen havde medført et betydeligt tab for Gældsstyrelsen, som var boets eneste kreditor, og at der ikke var udsigt til dividende.

Det anmeldte krav fra Gældsstyrelsen var på ca. 140.000 kr. og vedrørte hovedsageligt manglende afregning af A-skat, AM-bidrag og moms.

Efter en gennemgang af sagen nedlagde SKS Advokatfirma på vegne af direktøren påstand om frifindelse. Til støtte for påstanden gjorde vi gældende, at betingelserne for at pålægges konkurskarantæne ikke var opfyldt, idet kurator bl.a. ikke havde løftet bevisbyrden for, at direktøren havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Vi gjorde tillige gældende, at kreditorernes tab på omkring 140.000 kr. ikke kunne anses for at være betydeligt.

Konkurslovens § 157

Det følger af konkurslovens § 157, at en person, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed eller er involveret i en selskabslikvidation, kan få forbud mod at stifte eller drive visse former for erhvervsvirksomhed i op til tre år.

Konkurslovens § 157, stk. 1, er sålydende:

“Konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning”

Det afgørende element i reglerne om konkurskarantæne er, om ledelsesmedlemmet vurderes til at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse.

Rettens kendelse

Retten fandt i overenstemmelse med vores påstand ikke, at betingelserne for at pålægge direktøren konkurskarantæne var opfyldt og direktøren blev frifundet.

Selvom retten var af den opfattelse, at direktøren havde tilsidesat en række af de pligter, der påhviler ledelsen af en erhvervsvirksomhed i medfør af lovgivningen og havde udvist uforsvarlig forretningsførelse, fandt den ikke, at forholdene kunne anses for så grove, at der kunne pålægges konkurskarantæne.

Retten anførte i kendelsens begrundelse, at den af hensyn til omstændighederne ikke anså forretningsførelsen udvist af direktøren for groft uforsvarlig, herunder særligt på grund af den forholdsvis beskedne størrelse af gælden til Gældsstyrelsen, som var konkursboets eneste kreditor.

SKS Advokatfirmas vurdering

Når retten skal tage stilling til, om et ledelsesmedlem er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed jf. konkurslovens § 157, vil det navnligt bero på en vurdering af karakteren af forretningsførelsen. Der skal således foreligge en vis grovhed.

Af forarbejderne til konkurslovens § 157 fremgår, at vurderingen af, om konkurskarantæne skal pålægges, bør foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold i bred forstand. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det i vurderingen vil indgå som et forhold, om konkursen har medført et betydeligt tab for kreditorerne. Det fremgår ikke af forarbejderne, hvad der nærmere skal forstås ved et betydeligt tab. Forarbejdernes bemærkninger bliver dog i praksis fortolket således, at der sjældent pålægges konkurskarantæne i sager, hvor kreditorernes tab ikke overstiger 100.000 kr.

I nærværende sag gav retten som bekendt direktøren medhold i, at Gældsstyrelsens tab på 140.000 kr. ikke kunne anses for at være betydeligt.

Selv i sager, hvor kreditorernes tab er betydeligt behøver dette forhold ikke i sig selv være udslagsgivende, når retten skal vurdere om, der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse. Dette er bl.a. illustreret i en højesteretskendelse fra 2018, hvor Højesteret fandt, at kravene for at pålægge konkurskarantæne ikke var opfyldt på trods af, at der i konkursboet var anmeldt krav på ca. 6,4 mio. kr., hvoraf 1,5 mio. kr. var anmeldt af Skattestyrelsen. I en kendelse fra samme år fandt Østre Landsret ligeledes ikke, at et ledelsesmedlem skulle pålægges konkurskarantæne på trods af, at der var anmeldt krav for ca. 8 mio. kr. i konkursboet, hvoraf 7 mio. kr. var anmeldt af Skattestyrelsen.

De to kendelser viser, at det forhold, at kreditorernes tab har en vis størrelse ikke nødvendigvis fører til, at ledelsen pålægges konkurskarantæne. Et stort kreditortab kan blot være udtryk for, at det er en stor virksomhed, der er gået konkurs. Kreditorernes tab er således alene et af flere forhold, som har betydning ved vurdering af, om der i en konkret sag skal pålægges et ledelsesmedlem konkurskarantæne.

Forarbejder til konkurslovens § 157

Konkurskarantæne er et civilretligt supplement til straffelovens regler om frakendelse af retten til at være stifter af et selskab, direktør i et selskab eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar. Formålet med bestemmelserne om konkurskarantæne er primært at bremse personer, der i øvrigt misbruger muligheden for at drive erhvervsvirksomhed i selskabsform og som må forventes at fortsætte hermed efter en konkurs.

Reglerne om konkurskarantæne blev vedtaget af Folketinget i april 2013 og trådte i kraft 1. januar 2014 med lov nr. 429 af 1. maj 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven. Reglerne er baseret på Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne.

De handlinger, der kan føre til pålæg af konkurskarantæne i et til tre år, skal derfor være af forholdsvis grov karakter.

I bemærkninger til lovforslaget anføres bl.a. følgende:

“.. For så vidt angår Konkursrådets overvejelser i relation til vurderingen af, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, er Justitsministeriet enig i rådets synspunkt om, at konkurskarantæne typisk kun bør pålægges, når der er tale om forhold, der udgør en overtrædelse af straffeloven. Efter Justitsministeriets opfattelse udelukker det anførte imidlertid ikke, at meget grove overtrædelser af særlovgivningen, f.eks. af bogføringsloven eller en kombination af flere grove særlovsovertrædelser, efter omstændighederne vil kunne medføre konkurskarantæne..” 

Det fremgår endvidere, at vurderingen af om konkurskarantæne skal pålægges, bør foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold i bred forstand. Konkursrådet anfører, at det er rådets opfattelse:

”.. at konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove og har karakter af misbrug af reglerne. […] Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, bør foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold (i bred forstand). Det drejer sig således navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, lånoptagelse, bogføring, økonomistyring og regnskabsaflæggelse og om større økonomiske dispositioner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling. I vurderingen kan også indgå, om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse og afregning af moms og A-skat mv.”.

Antallet af konkurskarantænesager er stigende

Antallet af konkurskarantænesager, der indbringes for domstolene er vokset voldsomt i de seneste år. Det er vores opfattelse, at dette bl.a. skyldes, at nogle kuratorer indstiller til konkurskarantæne uden forinden at have foretaget en tilstrækkelig grundig vurdering af, om betingelserne for at pålægge konkurskarantæne er opfyldt. En anden årsag er, at domstolene er for ukritiske over for kuratorernes indstillinger samt ved realitetsbehandlingen af sagerne.

Læs mere her.

Kontakt os 

Vi ser en stigende tendens til, at personer indstilles til konkurskarantæne i tilfælde, hvor betingelserne herfor ikke er opfyldt. Enten fordi personen ikke tilhører selskabets ledelse eller fordi betingelserne for at statuere, at der er udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, ikke er til stede.

Denne sag er et eksempel på vigtigheden af, at kurator får kvalificeret modspil i sager om konkurskarantæne. Hvis kurator havde fået medhold i sin  påstand, var direktøren blevet pålagt konkurskarantæne i tre år.

SKS Advokatfirma har stor erfaring med at føre sager om konkurskarantæne. Kontakt os for en uforpligtende drøftelse af din sag.